Alene på et fremmed kontinent uden kontakt til omverdenen. Referencerne til Lost eller Tom Hanks i dialog med Wilson flyver gennem hovedet, og hvis det ikke var fordi vi delte Sydney med ca. 4 mio. andre mennesker, tror jeg da også det ville føles derhenaf. For en digital-junkie som undertegnede er ca. 2 måneder uden internet en grænseoverskridende prøvelse, der nemt kan sammelignes med den totale isolation. Nu har vi godt nok været online i en lille måneds tid, og alligevel er det først nu at denne blog bliver opdateret. Men det tager selvfølgelig også lidt tid at komme af med abstinenserne gennem bold.dk og andre livsnødvendige sites…
Nå, hvordan er det så lige at jeg får samlet tre måneders oplevelser i et enkelt indlæg? Når man tænker tilbage er der sket utrolig meget på de 3 måneder, og vi har haft rigtig mange gode oplevelser allerede. Det er lidt svært at udvælge noget specifikt, så for ikke at ende i denne situation igen, må jeg vel hellere skrive lidt oftere i fremtiden. Jeg anerkender at det kun er fåtallet der gider læser lange beretninger om hvordan vi har klappet en kænguro på kinden i den australske bush – hvad vi iøvrigt ikke engang har endnu. Da jeg heller ikke kan byde på actionfyldte beretninger om hverken hajangreb, krokodillebrydning eller adoption af koalabjørne må jeg tyde til et andet trick: En billedbog!!
Jeg har uploaded stort set alle vores photos til Flickr, så alle kan følge med i vores helt private ferieoplevelser. De tre nyeste photos kan altid ses ude til venstre på denne blog, og det er derfor let at følge med i om der er blevet lagt nye billeder op. Så tryk ude til venstre eller gå ind via denne adresse: http://www.flickr.com/photos/jafunch I kan jo give en kommentar eller et spørgsmål til dette indlæg, hvis der er noget i vil høre mere om.
(Til dem der ikke kender flickr, så kan i vælge at se alle billederne fra hovedsiden – hvilket er en ordentlig mundfuld - eller i kan vælge blandt de “sets” der er ude til højre. Disse fungerer som mapper og giver et hurtigt overblik over hvad vi har fået tiden til at gå med.)
Men for at tage et ultrakort recap af situationen, så bor vi i denne lejlighed centralt i Sydney – se placering lige her. Line arbejder på denne lille tegnestue ikke så langt herfra, mens jeg knokler med specialet. Vi har det rigtig godt og nyder stadig at gå på oplevelse i byen samt de muligheder vi har haft for at tage nogle ture out in the bush. Et par af højdepunkterne har været:
- Surftur til Cresent Head sammen med 20 amerikanske teenagere der var på partytur
- Camping in Blue Mountains - Efter to dage med tåge så vi endelig hvor fantastisk dette område er.
- Gay & Lesbian Mardi Gras - Jeg mangler ord!
- Helikoptertur over Sydney – Min fødselsdagsgave fra Line. Fantastisk at se det hele lidt fra oven.
Samt den netop overståede campingtur syd for Canberra hvor vi virkelig var ude i “the bush”. En af vores australske venners søster har en grund hvor de har lavet et camp-site (billedet herover er derfra). Når man som dansker hører at de har en grund et eller andet sted, tænker man måske på en lille somerhusgrund, hvor vi kan sætte et telt op. Men nej, i australien er en grund som minimum et par km2 stor og fuld af fantastisk natur. Det var et fantastisk sted hvor vi blandt andet så kænguruer og en wombat, og lavede god mad tilberedt nedgravet seks timer i jorden på varme kul. Strewth!
Håber i alle i Dk har det godt!

Saa er det tid til lidt mindre alvorlige ting. EN IS! Som vi fik fornoejelse af at stifte bekendtskab med i Singapore. Efter sigende en meget almindelig spise. Vi havde desvaerre ikke kamera med, da vi fik den, men har fundet nogle forskellige varianter paa nettet, som skaber et meget fint billede af hvad en ’Kacang is’ er…En udsoegt spise
g derefter daasemajs. Allerede her studser man lidt over kombinationen. Derefter laver man en sneboldt, en stor en, af crused ice, og placerer den oven paa majsen og jellyen. Derudover haelder man frugtfarve (saftevand) i neonfarver udover snebolden og lige til at goere den ekstra god, lidt topping, baked beans i soed sovs.
Med et ret presset program op til vores afrejse var det yderst begraenset hvad jeg vidste om Singapore foer vi tog afsted. Selvfoelgelig havde jeg set nogle billeder af dens skyline og hoert lidt om at den har udvikliet sig til at vaere asiens finanscentrum. Jeg havde dog ingen ide om f.eks. hvornaar landet blev selvstaendigt eller hvad Singapores historie ellers har budt paa af krige, diktatorer og andre normaliteter. Ved jeg saa mere nu? Tjaa, jeg har i hvert fald oplevet resultatet af historiens gang, set byen/landet med mine egne oejne og haft en lang snak med en lokal mand som kunne fortaelle om hvordan Singapore saa ud bag det succesfulde ydre. De praecise historiske fakta maa jeg saa laese op paa en anden gang.
fejringen af det kommende nytaar. Hvem har ioevrigt fundet paa at kalde det for “rottens aar” og stille Mickey Mouse (aka. The Rat??) figurer op i hele byen?? Naa, det er en anden historie. Mens vi kiggede paa loevedansen begyndte en indfoedt Singaporianer at forklare os hvad det var vi saa. Efterhaanden udviklede samtalen sig til at handle om Singapore. Indtil da havde jeg en idè om at landet var en velfungerende stat med fri markedsoekonomi, demokrati og borgerrettigheder – dog med meget strenge straffe. Vores ven fortalte i stedet om et noget andet Singapore. Han fortalte om et land uden basale retsprincipper, et land med et et-parti demokrati og et land hvor politiet kunne anholde enhver og holde dem tilbage paa ubestemt tid, bare paa mistanken om en forbrydelse. Sidstnaevnte forhold goer jo at et populaert begreb som ytringsfrihed ikke har meget anvendelse i landet. Samtidig gav det en lidt speciel samtale. Til at starte med synes jeg bare vores ven var noget springende i sit stemmeleje, men det blev mere og mere tydeligt at det ikke var tilfaeldige steder han han holdt igen med raaberiet. Han ville meget gerne fortaelle om omstaendighederne og problemerne i landet, men visse ting var kun maalrettet os og skulle helst ikke hoeres af forbipasserende.
Naa, det var vist lidt af en smoere at begynde denne blog med. Jeg haaber ikke jeg har skraemt de faa vaek der har gidet at laese min beretning. Jeg lover at jeg/vi vil vende tilbage snarest med nogle lidt mere muntre indslag, og jeg vil (naesten) garantere at der ikke bliver mere snak om politik, borgerrettigheder osv.
Starten paa denne blog kan ikke tage sit udgangspunkt andre steder end paa et loftsrum i det centrale aarhus. Som det ses paa billedet er de fleste ting fra vores lejlighed pakket ned paa ca. 2×3 meter. Det holdt ogsaa rimelig haardt!!!


Nye kommentarer