De 4 dage vi havde i Singapore gik ret hurtigt, og jeg maa hellere faa nogle af oplevelserne beskrevet foer de alle sammen er for langt vaek. Naar man rejser rundt, tager den ene dag meget let den anden paa trods af at man ustandsligt bliver fyldt med nye og anderledes indtryk.

Med et ret presset program op til vores afrejse var det yderst begraenset hvad jeg vidste om Singapore foer vi tog afsted. Selvfoelgelig havde jeg set nogle billeder af dens skyline og hoert lidt om at den har udvikliet sig til at vaere asiens finanscentrum. Jeg havde dog ingen ide om f.eks. hvornaar landet blev selvstaendigt eller hvad Singapores historie ellers har budt paa af krige, diktatorer og andre normaliteter. Ved jeg saa mere nu? Tjaa, jeg har i hvert fald oplevet resultatet af historiens gang, set byen/landet med mine egne oejne og haft en lang snak med en lokal mand som kunne fortaelle om hvordan Singapore saa ud bag det succesfulde ydre. De praecise historiske fakta maa jeg saa laese op paa en anden gang.

Ganske kort omkring Singapore, til dem der ikke kender ret meget til landet. Landet er mere eller mindre én stor by paa lidt over 4,5 mio mennesker, og jeg vil tro man kan koere fra den ene ende til den anden paa under en time. Kort fortalt : mange mennesker paa ikke ret meget plads, men saadan er det vel altid i Asien. Singapore er placeret stort set paa aekvator hvilket giver èn lang sommer (eller vinter om man vil…) uden nogle varmeforskel i loebet af aaret. Varmen er hoej, men det er luftfugtigheden der til tider goer det ulideligt. Stort set alle steder er der dog air-con, saa det handler bare om at komme indenfor i en fart.

Foerste indtryk af byen er, at der er utrolig groent alle steder. Alle veje har store groenne traeer og buske langs siderne, og i det hele taget er der meget rent og paent. Jeg havde foer afrejsen hoert noget om at man kunne faa store boeder ved at smide affald og tyggegummi paa gaden, men jeg har aldrig rigtig fundet ud af om det passede. Faktum er dog at der er utrolig rent og paent.

Det naeste man laegger maerke til er sammenblandingen af forskellige kulturer, som fungerer super godt og giver byen noget helt fantastisk. Smaa og store bygninger, forskellige templer og et mix af forskellige mennesker goer det hele virkelig interessant at iagtage. Og saa har jeg slet ikke naevnt alt den gode (og billige) mad man kan faa.

Lidt hen af vejen begynder man ogsaa at laegge maerke til hvor mange shopping centre byen har (og man bliver ved med at forbloeffes over dette til ustandselighed). Det ene store mall efter det andet taarner sig op foran èn, med stort set de samme butikker i alle sammen. Og faelles for dem alle sammen er at der stort set ikke er et enste menneske i nogle af dem. Om jeg fatter hvordan det kan loebe rundt!!! Jeg har dog en idè om at man kan finde forklaringen ved at kigge lidt naermere paa hvordan Singapore er styret. Og her kommer jeg tilbage til vores Singaporianske (hedder det det?) ven.

En aften vi var paa vej hjem fra China Towns food street – hvor vi havde delt en frisk kokosnoed med sugeroer, hvilket ioevrigt ikke smager saerlig godt – kom vi forbi en plads hvor en kinesisk dansetrup oevede sig paa loevedans til fejringen af det kommende nytaar. Hvem har ioevrigt fundet paa at kalde det for “rottens aar” og stille Mickey Mouse (aka. The Rat??) figurer op i hele byen?? Naa, det er en anden historie. Mens vi kiggede paa loevedansen begyndte en indfoedt Singaporianer at forklare os hvad det var vi saa. Efterhaanden udviklede samtalen sig til at handle om Singapore. Indtil da havde jeg en idè om at landet var en velfungerende stat med fri markedsoekonomi, demokrati og borgerrettigheder – dog med meget strenge straffe. Vores ven fortalte i stedet om et noget andet Singapore. Han fortalte om et land uden basale retsprincipper, et land med et et-parti demokrati og et land hvor politiet kunne anholde enhver og holde dem tilbage paa ubestemt tid, bare paa mistanken om en forbrydelse. Sidstnaevnte forhold goer jo at et populaert begreb som ytringsfrihed ikke har meget anvendelse i landet. Samtidig gav det en lidt speciel samtale. Til at starte med synes jeg bare vores ven var noget springende i sit stemmeleje, men det blev mere og mere tydeligt at det ikke var tilfaeldige steder han han holdt igen med raaberiet. Han ville meget gerne fortaelle om omstaendighederne og problemerne i landet, men visse ting var kun maalrettet os og skulle helst ikke hoeres af forbipasserende.

Ved naermere eftertanke er jeg maaske ikke helt saa overrasket over disse forhold, men jeg havde dog troet at man i netop Singapore var naaet lidt laengere, og man kan kun haabe at landet ogsaa paa disse punkter vil udvikle sig i de kommende aar. Foer alt dette bliver en ren hetz maa jeg ogsaa retfaerdigvis naevne at der ogsaa kom positive fortaelinger fra vores ven. Med den siddende “regering” er der sket ufattelige fremskridt i loebet af de sidste 20-25 aar hvilket de har stor aere af. Man har faktisk gennem lang tid arbejdet med 25 aars planer i Singapore saa der hele tiden har vaeret et maal for hvor landet skal vaere om 25 aar. Det goer det hele lidt mere visionaert, hvilket danske politikere maaske kunne laere en del af… Jeg tror i hvert fald at det er en vaesentlig faktor i den hastige udvikling landet har vaeret igennem, men det er selvfoelgelig ogsaa lidt nemmere naar man ved at man selv vil sidde for bordenden alle aarene

Naa, det var vist lidt af en smoere at begynde denne blog med. Jeg haaber ikke jeg har skraemt de faa vaek der har gidet at laese min beretning. Jeg lover at jeg/vi vil vende tilbage snarest med nogle lidt mere muntre indslag, og jeg vil (naesten) garantere at der ikke bliver mere snak om politik, borgerrettigheder osv.

Til sidst skal jeg maaske ogsaa lige have med at vi har det rigtig godt, og de sidste dage er gaaet med alt mulig praktisk her i Sydney. Det vigtigste er jo at Line finder noget arbejde, saa det arbejder vi stenhaardt paa. Men mere om det snarest… Haaber i alle klarer jer i DK uden os!